Tæpperens

0 Comments

Tæpper i hjemmet er hyggeligt og er med til at skabe din personlige stil. Tæpper fås i et væld af farver, størrelser og materialer, så uanset hvordan du bor, er der et tæppe, der passer til dit hjem. Tæpperens kan også blive nødvendigt hvis der er blevet spildt noget på tæppet.

Rens af tæpper

Ligesom du støvsuger og vasker dine gulve, så skal dine tæpper også have en ordentlig omgang en gang imellem. I det daglige er det selvfølgelig fint at støvsuge eller ryste og banke dem, men af og til, er det vigtigt at få dem renset. Der kan samle sig utrolig meget snavs og mange bakterier i tæpper, som du ikke kan se med det blotte øje. Måske har du en hund, som elsker at ligge på tæppet og dine børn ligger der måske også. Derudover tager du måske ikke altid skoene af i dit hjem, så der kan virkelig samle sig skidt mange steder fra.

Ved at få renset dine tæpper er der flere fordele:

  • Tæppet bliver flottere og farver og mønstre træder tydeligere frem, når tæppet er rent
  • Tæppets levetid forlænges, da det skidt, der samler sig i tæppet, er med til at slide på stoffet
  • Du venter med at udskifte dit tæppe, hvilket falder godt i tråd med genbrugstankegangen om ikke altid bare at anskaffe sig nyt. Når dit tæppe er renset, bliver du ganske enkelt gladere for det
  • Du får et bedre indeklima, når skidtet og støvet i dine tæpper bliver renset ordentligt væk. Det er særlig vigtigt, hvis der er familiemedlemmer, der lider af astma eller støvallergi

Som det fremgår af ovenstående, er det virkelig det hele værd at ofre lidt på at vedligeholde dine tæpper. Det kan selvfølgelig virke overdrevent, hvis der er tale om et lille kludetæppe købt til billige penge. Disse kan i øvrigt som regel også godt tåle at komme i vaskemaskinen. Men har du et tæppe, der bare er lidt finere og som i hvert fald ikke kan gå i vaskemaskinen, så bør du få det renset, lige som du også renser alt muligt andet. Klik her for at læse mere om rens af tæpper

Pas på med gør-det-selv

Når du skal have dine tæpper renset, er det en god idé at alliere sig med en professionel aktør. Man kan komme til at ødelægge sit tæppe og det ville jo være utrolig ærgerligt. Særligt hvis der er tale om et fint antikt tæppe eller i det hele taget et tæppe du bare er særligt glad for. Det er vigtigt, at tæppet renses på den mest skånsomme måde, så farver og mønstre ikke slides og falmer under processen. Det kræver særligt maskinel, som kun en professionel aktør har til rådighed. Samtidig skal rensen være dybdegående, så eventuelle pletter kommer væk.