3 teknologiske ting der kommer til at påvirke din fremtid

0 Comments

Nogle frygter det, andre elsker det, men det er ikke til at komme udenom. Teknologisk udvikling påvirker både vores nutid og vil også komme til at påvirke vores fremtid.

For 50 år siden var der meget få der troede at et ur, man kunne tale i telefon med, var hver mands eje.

Her får du et bud på 3 teknologiske udviklinger der vil komme til at ændre dit liv i fremtiden.

Blockchain og deleøkonomi

Du kender helt sikkert begrebet deleøkonomi fra koncepter som f.eks. Gomore AirBnB osv, men blockchain er mest kendt i forbindelse med kryptovaluta, det kan du læse meget mere om på Kryptomaten, men selve blockchainteknologien kan bruges til meget mere.

Kort fortalt er det en kæde af informationer der er sikre mod kopiering hvor der stadig kan tilkomme nye informationer som så bare udgør nye blokke i kæden.

Det betyder at to parter kan udveksle transaktioner over nettet uden en tredjepart. Det vil f.eks. sige at du kan udføre en betaling direkte fra din konto til naboens konto, uden at det skal igennem banken, eller at du kan få verificeret et huskøb uden at det skal igennem en tinglysning i staten osv.

 

På sigt kan det åbne op for at det smarte hjem f.eks. selv kan handle strøm når det er billigst og på sigt give en bedre udnyttelse af grøn energi. Men det er kun en lille del af det, blockchain kan gøre – du vil helt sikkert komme til at høre meget mere om det i fremtiden.

Virtual reality

Har du allerede prøvet at cykle gennem gaderne i Paris, eller spille det populære spil Beatsaber med VR briller på, så har du oplevet at det kan være som at befinde sig i en anden verden.

Pt. bliver virtual reality mest brugt til underholdning, men potentialet er langt større.

Børn i skoledistrikter uden så mange ressourcer kan måske pludselig få adgang til dyre og avancerede fysik og kemilokaler hvor de kan udføre eksperimenter der næsten føles ægte.

Du kan indrette det hus du går og overvejer at købe inden du skriver under på kontrakten, en entreprenør kan gå en tur gennem bygningerne inden de står færdige og finde evt. problemer osv.

Fremtiden byder helt sikkert på mange flere oplevelser med VR end vi kender til i dag.

Du kommer til at tale med dine husholdningsapparater

“Siri, ring til mor.” “Alexa, afspil stille musik fra Spotify.” De sætninger kender og bruger du måske allerede i dag, og samtidig dæmper du lyset i stuen via en app, og programmerer din robotstøvsuger til at ordne stuens gulv i morgen mens du er på arbejde.

Det vidunderlige ved teknologien er når flere nye teknologier bliver kombineret, og her er et talestyret smart hjem meget tættere på end vi tror.

Derfor bliver sætninger til køleskabet som “Bestil mælk fra internet supermarkedet” eller til fjernsynet “Find en krimi” eller måske til huset inden sengetid “Lås alle døre”, en del af din hverdag, hvis du har lyst til det.

Teknologiens mange muligheder

Dette er blot 3 bud på hvordan teknologien kan komme til at påvirke din fremtid, men det handler ikke kun om hvordan din hverdag bliver. Nogle af tingene vil blot gøre dit liv mere bekvemt, mens andre teknologier har potentialet til at spille en stor rolle for klimaet og for vores sundhed.

I stedet for at frygte teknologiens udvikling bør man måske hellere se på de mange fordele det giver, og de ressourcer der bliver frigivet som i så fald vil kunne bruges til en masse andre gode ting.