Står du og overvejer at udskifte din gamle cykel med en ny, eller er du kommet i den uheldige situation at din cykel er blevet stjålet? Uanset, så skal du til at finde en ny cykel, men hvad er vigtigt når man skal vælge en ny cykel? Det kommer selvfølgelig meget an på hvilken type cykel det drejer sig om, men i bund og grund så er de ting man bør have i baghovedet, stort set de samme uanset hvilken cykeltype der er tale om.
Generelt set, så er en cykel, en cykel, uanset om der er tale om en almindelige herre- eller damecykel, eller om der er tale om en racercykel eller en mountainbike. De eneste cykler der virkelig skiller sig ud fra de andre, er ladcykler og andre typer af cykler, der har en elmotor installeret. Der skal man kigge på nogle helt andre parametre, end hvis man skal ud at købe en racercykel. I denne artikel giver vi dog nogle brugbare råd og tips, til hvad det er du skal være opmærksom på, når du skal ud at købe en helt ny cykel.
Tjek kvaliteten
Det er vigtigt at have kvaliteten i tankerne, især hvis man leder efter en af de helt billige cykler. Ligesom med så meget andet, så har kvalitet en tendens til at koste mere, og det er derfor vigtigt at have dette i baghovedet, hvis man har et lille budget. Det betyder dog heller ikke, at der er nogen garanti for at en dyr cykel, er i den bedste kvalitet. Ligesom med alle andre produkter, så skal producenter tjene penge hjem, og det betyder og nogle springer over hvor gærdet er lavest, og bruger billige og dårlige materialer til cyklerne.
Omvendt, så kan en billig cykel også sagtens være i forholdsvis god kvalitet. Alene af disse grunde, bør man derfor altid tjekke cyklens kvalitet, eventuelt ved at tage en prøvetur, inden man beslutter sig for at købe.
Hvor mange gear har du egentlig brug for?
Det lyder fascinerende, når der står at en cykel har 24 gear, men er det virkelig nødvendigt for dig? Det eneste man kan bruge de mange gear til, er at kommet ned i et let tråd, op ad de helt stejle bakker. Derudover har det ikke den store betydning. Cykler med 3 gear kan sagtens fører dig op ad en bakke, uden at du kaster dine lunger op. Det er måske lidt hårdere, men så er det heller ikke værre end det. Derfor bør du tænker over hvad dine behov er, og vælge en cykel ud fra det, i stedet for hvad der lyder sejt. Vælg din cykel ud fra det du skal bruge den til.