Selvom hjemmearbejdspladser er blevet det nye sort efter Covid-19, er der nu igen mange tilbage på arbejdspladsen. Og med det wakeup call pandemien har været, er der nok mange virksomheder der prøver at indtænke smittebegrænsning i kontorindretningen.
Moderne kontormiljøer har i mange år været synonym med storrumskontor. Det giver en masse visuelt og helt sikkert en masse mere kommunikation på tværs af teams.
Men tendensen er, at man nu gerne vil minimere støjen og forstyrrelserne på kontorerne for at øge produktiviteten og arbejdsglæden. Problemet er bare, at moderne kontorbygninger ikke er inddelt i små lukkede rum, som de tidligere var.
Så hvad kan man gøre for at skabe et moderne, produktivt og smittebegrænset kontormiljø i 2022?
Brug praktiske skillevægge til at opdele teams og områder
Skillevægge er din ven, når du indretter storrumskontorer. De fås i mange afskygninger, som hver har sin funktion og fordel.
Du kan bruge lette nedhængsskillevægge lavet i filt til at lave lette opdelinger. Det giver et flot udtryk, fordi man får dem i forskellige former og mønstre. Det giver en bedre akustik, fordi materialet og formerne tager godt imod støjen. Og sidst men ikke mindst, kan man kigge igennem, så man ikke for alt for voldsomme ”mure”. Hvis du har en medarbejder der sidder med ryggen til et indgangsområde eller toiletterne, kan man skabe et meget bedre arbejdsmiljø for medarbejderen, hvis der lige kommer en let nedhængsskillevæg op en meters penge bagved.
En anden let skillevæg der både giver et flot udtryk og beholder udsynet på tværs af afdelinger er plantekasser med høje planter. Dermed får du noget natur ind, som er godt for arbejdsmiljøet. Hvis det ikke giver nok adskillelse, kan du også få deciderede skillevægge, hvor planterne er i små potter fordelt over hele væggen. Dette er dog en dyrere løsning.
Du kan også vælge helt almindelige kontorskillevægge beklædt med stof for at forbedre akustikken. Disse fås også som sofa, hvor ryggen er meget høj. Disse bruges ofte til små hyggerum, hvor man kan holde korte møder.
Gør plads til udstyr der giver de små fornøjelser i hverdagen
Gør noget ekstra ud af kontorkaffen og lav en lille kaffestation, eventuelt med en professionel barista espressomaskine. De kræver naturligvis mere end et tryk på en knap, men et lynkursus i brygning og rengøring er nok til at den almindelige kontormedarbejder kan få stor fornøjelse af maskinen.
Et displaykøleskab til kolde vand og eventuelt øl og vin til fredagsbaren er et must i de større kontorer. Ikke mindst dem der har kunder og andre samarbejdspartner der kommer i huset.
Brug telefonbokse
De her telefonboksagtige rum, hvor der er plads til en eller to personer, er populære løsninger, når man vil have et roligt kontormiljø men give medarbejderne mulighed for at tale i telefon og holde skype-møder.