Dette indhold er sponsoreret.
Hvis der er én ting, som går igen ved både swarovski krystaller og minkjakker, så er det den elegante aura, begge dele udstråler. Der er også meget få ting, som går så godt sammen som et flot smykke af swarovski krystal og en luksuriøs minkjakke slynget om skuldrene.
Pels har længe været brugt til påklædning, men med tiden er pelsjakker af fx mink, kanin eller ræv blevet en luksusvare, der ikke kun holder bæreren varm, men som også udstråler nogle helt klare værdier. Swarovski krystaller blev skabt som et mere tilgængeligt alternativ til diamanter og har faktisk kun eksisteret siden slutningen af 1800-tallet. I dag bruges krystallerne i stort set alle grene af modeindustrien og er hyldet for deres skønhed og utallige brugsmuligheder.
Hvordan vælger du det rigtige swarovski smykke?
En swarovski krystal er et stykke præcisionskåret glas af blyglaskrystaller, som er dannet af kvarts, sand og andre mineraler. Krystallerne blev opfundet af Daniel Swarovski i 1892, og fordi krystallerne er menneskeskabte, tillader processen også en enorm forskellighed i det færdige produkts udseende. Nogle krystaller er gennemsigtige, andre røde, sorte, blå og alverdens andre farver. Nogle er facetslebne, og andre er slebet i form af hjerter og blomster.
Der er altså noget for enhver smag, og man kan derved også producere sit helt eget og unikke smykke ved at vælge swarovski krystal fremfor de noget dyrere og mindre varierede diamanter eller andre ædelsten.
Den store variation betyder også, at det kan være svært at vælge det rette smykke eller de rette krystaller, men man kan med fordel matche farverne på krystallerne til fx sin lækre minkjakke. På den måde skaber man en god ro i sit outfit og får smykket til at accentuere jakken.
Minkjakkers alsidighed og gode holdbarhed gør den til en god investering
Det kan være en stor beslutning at investere i en minkjakke, fordi det netop er et luksusprodukt, og priserne afspejler dette. Men gode minkjakker holder ofte i mange år og kan faktisk med den rette pleje holde i generationer. Derfor kan det være en god investering at købe en lækker minkjakke med god kvalitetspels.
Minkjakker kommer ligesom swarovski krystaller i et utal af variationer og former. Det har tidligere været utrolig populært med brun pels, mens grå, hvid og sort pels i dag vinder frem. Man kan endda få minkpelse i blå og pink variationer, men dette bør man måske overveje kraftigt før et køb, fordi man netop lægger mange penge på bordet for sådan en jakke.
Samtidig kan man købe både korte, mellemkorte og lange minkjakker, så der er noget til enhver smag. Den lange, klassiske minkjakke emmer af elegance og luksus, mens den helt korte minkjakke er mere sporty og trendy i udtrykket. Den korte jakke er også med til at fremhæve andre stykker tøj, når man går på gaden, som en lang jakke ville skjule.